2012-08-13

Kunstige fødder til hverdag og fest ved det slovenske roadshow

Best foot forward at Slovenia WW1 road show

Ved Europeana 1914-1918's roadshow i Celje, Slovenien d. 23. maj 2012, dukkede både smertefulde påmindelser om lidelserne i Første Verdenskrig op, men også beviser på, hvordan folk ved fronten kæmpede mod omstændighederne.

Stanislav Veber havde et kunstigt ben med, der oprindeligt tilhørte et familiemedlem; Jakob Veber. Det kunstige ben har to forskellige fødder, der kan sættes på, og er lavet af træ, læder og jernnitter. Det er overordentlig godt bevaret. Jakob Veber brugte den bedste fod – den hele fod – ved festlige lejligheder, og den simple træstump til arbejde og dagligdags begivenheder.

Stanislav Veber havde ikke kun det kunstige ben med, men også sin families historie.

Jakob Veber blev født d. 20. januar 1988 og voksede op på en gård i Galidja nær Žalec med sine to brødre. Alle tre blev de hvervet til den slovenske hær under Første Verdenskrig, og Jakob blev sendt til Østfronten i Rusland. I 1917, da han var 29 år gammel, mistede han benet i kamp. På trods af den forfærdelige skade blev han ved fronten krigen ud ved hjælp af et kunstigt ben og to kunstige fødder til det. Da krigen sluttede, kunne Jakob endelig vende hjem.

Det samme gjaldt desværre ikke hans bror, Janez, der faldt under krigen og efterlod sig en kone, Maria, og deres tre børn Franca, Angelo og Jožefo. Jakob, den sårede krigsveteran, endte med at tage sig af både svigerinde og børn.

Nogle år senere blev Jakob og Maria gift og fik to sønner; Vincent og Adolf. Skæbnen viste sig at blive lidt blandet for familien. Maria døde som 47-årig i 1936, og da der igen udbrød krig, blev begge sønner hvervet til de væbnede styrker – akkurat som deres far og onkler tidligere. Begge sønner kæmpede hele krigen og overlevede begge to. Jakob døde som 61-årig d. 15. marts 1949.

JJakobs ben er det eneste kunstige ben, Europeana 1914-1918 endnu har set. Du kan se den tyske Første Verdenskrigs-soldat, Herman Peschel, med kunstige arme her.

Klik her for flere billeder

No comments: